Et lille skridt for menneskeheden, et kæmpe skridt for Sofus!

Nu med skuffen fuld af tænder (fire i toppen og fire i bunden) har han endelig besluttet sig for at kravle. Moren siger ’besluttet’, da hun er nødt til at tro på at det er et spørgsmål om vilje, da man ellers kunne blive lidt bekymret over den lidt langsomme udvikling vores dreng har gang i. Man må i al fald sige, at han har fået gedignt baghjul og baby-røvfuld af de andre børn i mødregruppen, som var oppe på alle fire for flere måneder siden. Men, men hvad man ikke har i knæerne, må man have mellem ørerne, og det er jo også fint, når man har gener til at blive astrofysiker og chaptermedlem i Mensa.

Godt gået Sofus!

Vi på Koh Mak

Vi er landet på øen Koh Mak, og ankom fra et lidt easy going bagpacker-prægt sted til Lazy Days som bestemt må betegnes som en opgradering på komforten og en nedjustering i pengepungen... :)

Stedet er som taget ud af Anne fra Grønnebakken i en eksotisk Thai version. Vejen hertil er en lang allé med en rød grussti kantet med gule blomester og majestætiske palmer der knejser mod himlen og synes at gøre al anden vegetation til skamme.

Det er fantastisk smukt og jeg føler mig netop på denne sti meget langt væk hjemmefra. (Tænker at Afrika er et oplagt mål for næste familie tur)




























Området vi bor på er en frodig græsplæne og en lille, men bekvem bungalow ti meter fra den mest paradisiske strand man kan forestille sig. Der er tilpas meget skygge til at det er politisk korrekt at bringe Sofus med uden for døren og til at man kan lune sig i solens stråler efter en lang snorkeltur i vandet.

Få meter fra stranden var Oli og jeg ude og snorkle og så massevis af fisk, en kæmpe krabbe og mange søpølser, som af en eller anden årsag var den største begivenhed på snorkelturen. Slået af selv en stime af regnbuefarvede papegøje-fisk.



























Området byder også på en lille dam med massevis af lotusblomster og derudover snesevis af palmer af forskellig art, som alle har forskellige orkider voksende på sig i skøn botanisk arkitektur. Og de vilde orkideer her slår altså selv min svigermors storblomstrende orkideer når de er bedst.

Vi har nu været her i et par dage, og Frederik, Stina og Sofie tog til et andet resort igår. Det har været super super hyggelit at rejse sammen og nyde oplevelser, god mad og got selskab. Men nu glæder vi os også til at have noget familietid og nyde hinanden.


Ikke overraskende har vi haft lidt svært ved at beslutte os hvor vi skal tilbringe de sidste dage af vores ferie. Vi har brugt lidt tid på at kigge på øens andre resorts og i det hele taget prøvet at afgøre, hvor græsset er grønnest, palmerne højest og stranden finest. Og entop i dag er vi kommet frem til at lukke af for den indre bankrådgiver, give fanden i det hele og blive på Lazy day! Det er dejligt at have taget en beslutning. Og vi bilder os ind at vi har fortjent det med den lidt rocky start vi har haft på turen.



De næste par dage står den på massage, lidt forsigtig knallertkørsel (som både Sofus og Oli er vilde med!)rundt på øen, lidt kajaksajlads (uden Sofus) og måske en overnatning for familiens store drenge på en øde ø...



Jeg selv bliver bevilliget lidt alenetid med en bog i solen og en cooking class. Dejligt.

Verden skal opleves fra elefantryg

Turen startes i en bumlende taxi, hvor vi alle bliver igennem på ladet og køres ind i junglen. Her møder vi første elefant, som står og højlydt gumler store kaktusblade i sig, mens saften siver fra dens mund. Oliver og jeg står meget betaget og kigger på det store gumlende dyr, og forundres over, hvor tæt vi er på den. (Der bør jo være rækværk og voldgrav imellem os og et skilt, hvorpå der forkyndes, at den hedder Samson og sponsoreres af Danske Bank!) Indtil vi vender os om, og opdager de 10 andre elefanter lige bag os. Det er vores transport for idag, som er ved at blive gjort klar til dagens arbejde.

Efter at have besteget en lang stige er vi på et plateau på højde med elefantens ryg. Her er en – ganske ubekvem – jernsofa, hvor vi tager plads. Mahut’en sidder på sin vante plads på dens nakke og styrer dyret ved signaler med fødderne, hvor den trykkes bag øerne. Da vi har sat os til rette, begynder giganten på elegant vis at vugge afsted. Op og ned ad smalle stier går vi dybere og dybere ind i junglen, alt i mens den vuggende gang begynder at miste sin besnærende følelse og mere minde om en jolle i høj sø.

Undervejs påpeger mahut’en et tilsyneladende uimponerende edderkoppespind indtil vi pludselig ser spindets herre, som troner i midten i al sin gule og sorte pragt og ellers ret betragtelige fylde!!! Ieks!

Nu er tanken er ledt ind på farlige dyr, og jeg spørger lidt forsigtigt: ”Snakes?”. Mahut'en griner bredt, nikker og peger ned på en træstamme på tykkelse med mit lår (anno 2010). Og dermed er mit spørgsmål besvaret. Der ikke bare findes slanger, de findes også i monster størrelse. Herefter hopper Mahut’en fra Oliver og Nicks elefant ned på jorden for først og fremmest at agere turistfotograf, men også for at Oliver kan være Elefantfører for en stund. Mahut in spe.

Det store dyr bevæger sig fortsat godmodigt afsted, og pludselig ser jeg Olivers yndlingsscene fra Løvernes Konge for mit indre øje. Den hvor gnuerne bisser. Kan elefanter løbe løbsk? Det kan de vel – og så syntes vores store dreng pludselig meget meget lille. Og Nicolai også for den sags skyld.

Men alt gik som det skulle, elefanten med, og vi begav os mod en lille sø for enden af et vandfald, hvor elefanterne fik sig en velfortjent dukkert. Og det sammen med de turister, som havde revet sig og betalt 100 kr ekstra for en mindeværdig oplevelse og et ekstra billede på væggen. :-)

Afrejse fra Koh Chang - nu mod Koh Maak

Efter nogle dage, hvor tanken om at skrive en masse indlæg her på bloggen er blevet ved tanken, er vi nu på vej videre. Vi tager mod KOh Maak som er en mindre ø, og hvor vi vil forkæle os selv ved at opgradere vores accomodation.

Igår blev det til en elefanttur, som vi alle nød i stor stil. Oli fik lov at sidde på hovedet af elefanten og styre den, og da han blev omtalt som elefant-fører var han ikke til at skyde igennem.

Jeg lægger nogle billeder op her, og så må fortællingen om de sidste 10 dage vente lidt. Vi har haft lysshow på stranden, sat flydende lys i vandet ved en stor festival (Her var der selvsagt mulighed for at øve lidt på Sankta Lucia), fået massage, og ellers bare hængt ud sammen og med Frederik og Stina.

Og her så lidt billeder.

Koh Chang hygge

Havet skyler dovent ind over stranden, brisen får stråene i det palmetækkede tag over mig til at rasle og solen skinner fra en skyfri himmel. Sofus sidder på gulvet i den bag-packer prægede restaurant ved siden af mig, hvor vi har taget plads på henslængte puder på gulet ved små borde, mens vi venter på en gang nudler til en sulten baby. Oliver og Nicolai tager et break i vores lille hytte med en bog og Nintendo. (Mario er desværre afgået ved døden grundet en tech fejl, så nu liver andre spil udforsket)

Jeg har taget hul på netforbindelsen og købt 24 timers wifi, og nyder ikke at skulle sidde i et køligt aircon lokale med summende maskiner, for at kunne gå på nettet. Jeg forundres stadig over at afstanden hjemtil idag er så forskellig fra da jeg rejste rundt for 10 år siden. I følelse i al fald.

Igår aftes sad vi sammen med Frederik og Stina og Sofie og spiste lækker barbeque mad med en (to) flasker kold hvidvin og nød aftenen. Idag er planen at vi skal ud og ride på elefanter. Det er lige et dagsprogram, som er til at holde ud.
...
Og så fløj der lige et par timer, og elefantturen blev rykket til i morgen. I stedet tog Nicolai til barbar (en trykfejl, der skal have lov at leve:) ) og ud og handle lidt, mens Sofus tog en lur og Oliver og jeg fik lidt massage. ”Mor jeg vil gerne prøve at få fodmassage på ryggen” – Og det fik han så, og nød det. Han er skrap til at turde prøv e at sige ord på engelsk, og når han siger: ”Very nice” til Thaidamen, som masserer, så piber alle thaipigene af grin, og Oliver bliver helt flov. Det er et skønt syn.

Nu er klokken ved at være 17:00 vi har sat os på en solplads i den nedadgående sol på et plateau i restauranten og Nick og Frederik er taget afsted på en kajaktur i solnedgangen. Stina og jeg fikser ige lidtd mad til ungerne og nyder, at det er ordnet blot ved et fingerprej, og ikke flere timer i køkkenet.

Sofus i bedring

Kort status idag er, at Sofus nu ikke raller så meget mere. Dog kommer den 4stjernede luxus ikke uden en snotsugning eller to. Han skal desværre igennem et par ubehagelige indgreb førend det bliver helt godt.
Der er stadig slim i lunger og hals, som skal suges op gennem næse og mund, hvilket er ekstremt uehageligt. Men han klarer det flot og falder hurtig til ro, når det er overstået, hvorefter han trækker vejret helt normalt.

Der er stuegang igen i morgen tidlig, og er regner vi med at få besked om hvor mange dage det drejer sig m endnu. Vi satser på at være videre på mandag.

Oli har det også godt, og er idag taget afsted med Nicolai til Gibbon-rehabilitaion-centre - så det er vel noget med nogle syge aber, tænker jeg...

Status på patienterne

Nu har vi været på hosptalet i fire dage. Nicolai endte med diagnosen Bihulebtændelse og har fået en røvfuld medicin for det, og er i bedring omend han stadig er træt.

Sofus har haft en god gang lungebetændelse, men har modtaget god og effektiv behandling. Han er lidt dvask, men stadig i godt humør og aktiv, dog i kortere intervaller end normalt. Det lader til at vi skal være her et par dage endnu, indtil de er sikre på at Sofus er helt på toppen.

Stadig med et smil på, og fræk nok til at stjæle strømmen til computeren!

Vi har et godt og holde humøret oppe. Ikke mindst fordi skæbnen vil at hele Thailand er ramt af regn, regn og atter regn. Så når nu det skulle være, så er det ikke det dårligste tidspunkt at have to værelser (hvor vi ellers har boet på eet værelse på 10 m2), så Sofus får ro og Oli har plads til at snakke og lege.

Der klippes, klistres og limes på livet løs med små opgaver fra Danmark. Stor succes!

Om aftenen kobler vi dvd afspilleren til og smider puder og tæpper på gulvet, finder guf og slik frem og laver biograf. Det er møghyggeligt!

Oliver og jeg var en tur til Pattong Beach forleden aften, hvor vi fik massage og kigget lidt på boderne. Et meget hektisk sted med mange, mange turister.

Op med stængerne, på med Mario og så sor nydes der!

Vi får mægtig god service fra Tryg i Danmark, hvor der er læger, som følger vores journaler og sikrer at vi får den rette behandling. Desuden er der en Jyde ansat på hospitalet, som fungerer som tolk, hvis der er noget, vi er i tvivl om. Så alt i alt føler vi os i trygge hænder og skal blot have disse dage oversået, før vi så finder ud af, hvor vi tager hen af i Smilets Land.

Sidst men ikke mindst modtager vi gerne gode tanker og karma fra DK om at jeg selv og Oli ikke bliver ramt af samme omgang. Jeg mærker lidt kløen i halsen og træthed, mens Oliver ikke er til at slå ud! Fantastisk :)

Ændring i planen

Og så skete en af de ændringer som vi desværre ikke selv er herrer over. Sofus blev ikke bedre, og snottede og hostede stadig. Ligeledes med Nicolai. Så vi smutede en tur til den lokale læge, som lyttede på lunger og kunne med sædvanelig Thaismil og service konstatere: "abnormal sound, yes" - Lidt perplekse over den modstridende mimik, fandt vi dog ud af, at lægen mente, at Sofus havde lungebetændelse og skulle indlægges.

Vi havde valget mellem det lokale hospital på Koh Lanta eller det internationale private hospital i Phuket (4 timers transport). Lægen mente at det store hospital ville være bedst gearet til Sofus-størrelser. Stumme bønner blev sendt til Tryg Alarm, hvor vi har tegnet rejseforsikring, og så snart ordet 'insurance' kom i spil, så blev vi hentet med ambulance ti min efter i vores bungalow.

Og så må man godt se lidt syg ud, når man ligger i en ambulance

Men heldigvis var det bare for sjov...

Al vores gear ind i ambulance (læs: diverse tasker, 2 klapvogne, mm) Blå lys og blik og afsted md Phuket ledsaget af sygeplejerske. Og det lyder måske lidt dramatisk, men hele scenen skal ses i lyset af, at Sofus, omend lidt bleg og hostende, stadig var smilende og aktiv. Så vi tog turen som en oplevelse. Oli prøvede at ligge på båren, og i det hele taget lidt luksus at blive kørt fra dør til dør på en tur, hvor vi ellers skulle have været med 3 forskellige transportmidler med ventetid osv.

Efter et kort pitt-stop nu med kakaomælk og guf, og Sofus hyggede med den mandlige sygeplejserske

Og endelig turens anden patient, som ikke blev nurset helt så meget som Sofus

Vi ankom til Phuket ved midnatstid, hvor Nick og Sofus blev tjekket igennem for og bag. Røgnten, test for H1A1 (A1H1 ?), temperatur, osv osv. Begge med diagnosen lungebetændelse og måske noget svineinfluenza, som stadig florerer nu dog med effektiv kur i medicinen Tamiflu.

Et par timer efter, blev vi ført til vores VIP room, hvor der både er soveværelse og stue, køleskab, microovn og elkoger. Og fine børnesenge redt op med de mest bedårende lyserøde flæsebesatte lagner, dyner og sengerend. Vores superhelte kan bære det med stil!

Koh Lanta

Vi ankom til Koh Lanta, efter endnu et par transportture, bil 60 km og båd i 45 min. Nu er vi på et lille ste, hvor vi har fået en bungalow ned til stranden.

Der er en lille restaurant, som byder på lækker frugt og pandekage til morgenmad. Stranden er smuk og lyder jo som en meditations-cd, men der er desværre lidt mange bølger og det bliver hurtigt dybt. Så indtil videre har vi bare dyppet fødder, og ellers plasket lidt omkring i poolen.

Vejret er ikke helt så fantastisk som i Bangkok. Det er lidt overskyet, og igår eftermiddags og i skrivende stund er der gået hul på himmelen. Oliver og jeg sidder i restauranten og guffer en is, mens han spiller Nintendo og jeg har fået WIFI på den lille bærbare. Så nu vil jeg til at surfe lidt og se, hvad der ellers er af øer omkring os, og hvordan det ligger med hoteller og små bungalows. Fagre nye verden...

Vi er ikke helt betaget af øen, som ellers ser smuk ud fra strandsiden, men virker til at være under opbygning ved hovedvejen. Dvs der er ikke rigtig nogle steder at gå tur om aftnen, som er super hyggeligt. Men, men nu giver vi det lige en chance, og når regnen har lagt sig, så suser vi ind til ’hovedbyen’ og ser hvordan det forholder sig der. Jeg har netop været forbi et lille tourbureau, og der er mulighed for alt lige fra kajak i mangroove skove, tur til abe-reservater og trekking på elefantryg. Så der er masser af oplevelser for den lille familie, hvis vi skulle vælge at blive.

Ah, og i øvrigt også et lille sted, hvor man kan tage en cooking class i thai mad. Nick har enormt travlt med at få sendt mig derhen.... :)

Togrejse til Suhritani og Koh Lanta

(følgende er skrevet for fire dage siden)

Vi fik opmagasineret vores grej i Bangkok efter vi havde tjekket ud fra hotellet. Så havde vi eftermiddagen til at få købt de sidste ting til turen. Vi fandt et lokalt supermarked, og jeg fik mig et par tøfler at futte rundt i, Sofus fik fyldt depotet af sutter og babmad op (Babymad dyrere end i DK!), Oli fik et par tiltrængte badevinger og Nicolai...ville bare gerne hurtigt videre. :)

Vi ankom til stationen og fik fyldt et par poser med guf, vafler, kiks og sodavand. Og så var vi ellers klar til en laaaang togtur. Kl 18:00 trillede det gamle tog ud fra perronnen og vi rumlede afsted. God plads med brede lædersæder, vinduer som kan trækkes helt ned, og gennemgang mellem vognene som i de gode gamle dage hos DSB. Vi sad ved vinduet og kiggede ud alle fire, og det var en fed måde at rejse og opleve på. Varm, behagelig luft og udsigt til massevis af blikskure, lokale markeder og tropisk vegetation. Sceneriet kunne for Olivers vedkommende dog ikke holde stand mod Mario i mere end ti minutters tid, og så var Nintendoen varmet op.

Et par timer senere blev sengene slået ud, fint opredt med hvide stivede lagner, et stort tyndt tæppe og en lækker hovedpude. Sofus puttede sig hos mig og lod sig hurtigt rumle i søvn. Nick og Oli gik på eventyr, alt imens Oli højlydt proklamerede ”Jeg ææælsker at gå på eventyr” sammen med en far, som var ekstra glad for sin store dreng lige dér.
De smuttede ned i spisvognen og fik en gang mad som vist var lige lokal nok i og med, at den var for stærk for selv Nick. Derefter tilbage til vores pladser og så til køjs. Oliver sov som en sten lige indtil kl 5 om morgnen, hvorefter Mario var effektiv babysitter.

Sofus derimod var snottet og var vågen mange gange, men heldigvis kun kort, da toget rumlede ham i søvn igen. Udover en snottet baby, så var det en super tur, hvor der er mulighed for at sove som en sten og bare lade kilometerne bumle afsted uder sig, mens der intet andet er at gøre end at slappe af og nyde turen.

Bangkok

Og så har vi været fem dage i Bangkok, som vi har haft svært ved at tage væk fra.

Vi er alle fire faldet super godt til. Oliver nyder varmen og at kunne en masse ting selv. Han bestiller og henter øl og sodavand til os, og synes det er skægt at 'snakke engelsk'.

Sofus arbejder ud fra deivsen: "Verden er min legeplads" - Han er som altid eet stort smil og finder sig godmodigt i mangt et kærligt nap i kinden og roden i håret. Vi har fået en del massage hernede allerede, og det passer så fint med, at Sofus synes det er herligt at sidde på arm af thaipigerne, som er vilde med ham. Alt i mens får både mor, far...og Oliver(!) massage. Og ja, vi har hele tiden Sofus i sigte, så der er ingen som render med ham.

(Her et lille luksus-dyr som vi har fået tillagt en lidt kostbar vane :) "Mor, når hun
begynder at massere, så må du ikke nusse mig, for så kan jeg ikke koncentrere mig om at

mærke massagen.")

Indtilvidere har vi set en slangefarm i Bangkok, hvor Oliver var den første til at række hånden i vejret, da der blev spurgt, om man ville holde den 3 meter lange kvælerslange. Der blev taget massevis af billeder, og ikke kun af de stolte forældre.

Igår var Oli og jeg alene i Tivoli/vandland, med verdens største pool. VI har snakket om at det er godt for Oli at få nogle oplevelser alene, da der er rigtig meget fokus på den storsmilende Sofus, når vi går rundt alle fire sammen. Og det var superhyggeligt - Jeg havde en engel med på tur, og det var skønt at få en dukkert.

(Oli i forgrunden)

Nick og Sofus holdt skansen herhjemme, som vist var fint, da Nick nu ligger med ondt i halsen og snot - Aircon forbandelsen...

I aften tager vi nattoget sydpå, og glæder os til at falde i søvn i et bumlende tog, og håber at det hjælper søde Sofus til at få nogle sammenhængende timer. I morgen ankommer vi så til Krabi hvorfra vi tager en båd videre til Phiphi-øerne. Hvad planen er efterfølgende ved vi ikke. Men vi glæder os tila t mødes med Frederik og Stina, når de kommer hertil om ti dages tid.

Jeg logger af for nu og får lagt billeder på, førend vi skal ud og shoppe de sidste 'nødvendigheder' i Bangkok.

Stort knus fra os alle.

Afrejse fra Kastrup og ankomst

Så er vi endelig kommet vel afsted. I skrivende stund i flyveren på den lille bærbare, og så bliver det lagt op på boggen, når vi kommer til et sted med et hotspot i Bangkok.

Først og fremmest tak til den loyale og trofaste afskedskomitee i Kastrup. Olde, Susan og Lony vinkede farvel med Nanna som surprise-vinker. Skønt!

Vi er nødt til at dele en lidt paradoksal ting med jer. Vi tror at universet er ude efter os, og vi har fået tirret Guden for Forsinkelser. For første gang i vores snart ti år lange forhold har vi faktisk forsøgt at være på forkant og i god tid med diverse ting. Alle pas blev tjekket for udløbsdator for 3 uger siden, vi fik pakket størstedelen af vores tøj og gear en uge før afrejse, og vi tog i lufthavnen to timer før i stedet for den ene time, som som anbefaledes fra fyselskabets side.

Og nu er det så at bolden begynder at rulle. Ved check in får Nick at vide, at han lige må e tur forbi lufthavns politiet, for at få et stempel i passet, da der skal være 6 mdr til udløbsdato, og Nick kun havde 3. I løb med Nanna og Oli i opstemt humør (”Vi skal på politistationen!”), men dog stadig med en mellemtid der ikke giver grund til panik. Og så er vi klar til at modtage vores boarding kort, da der breder sig en bekymret panderynken på den meget velsoignerede repræsentant fra Thai Airways. Lidt småspændt venten og snak om, at det åbenbart ikke denne gang heller ikke skal lykkes at ose rundt i taxfree og sidde og nyde den nok dyreste øl i København, før vi flyver. Alt går i orden med systemet, men vi må direkte til gaten, dog stadig uden ’last call’ hængende i højtaleren.
Da vi endelig kommer ned til gaten (som selvfølgelig er placeret længst væk) i rask gang, med et smil om læben, fordi vi netop stiller os op bag det sidste par, som er ved at boarde, bliver Nick pludselig idt småbleg.... ”Min taske....” – Oh ak og ve, tasken med computer,dvd, diverse opladere, kamera osv. er pist væk. Den kan være ale steder fra check in skranken til toilettet til gaten!

Nick af sted i fuld firspring, og mig op til skranken med en forklaring der skulle retfædiggøre at vi risikerede at tibageholde et helt fly... Ind i flyveren med mig og to unger, og vente spændt på om vi skulle hentes ud, fordi Nick ikke ville nå det... – tre min efter, vi havde sat os til rette, kom Nick ned ad gangen, smilende, og ikek mindst svedende. Lang historie kort; tasken var at finde ved security hvor den var blevet scannet. Rekord for løb-gennem-lufthavn må være nået og vi fik hele husstanden og alle vores ting med samme fly.

Men vi mener altså hermed at kunne bevise, at vi er oppe mod højere magter og fralægger os alt ansvar på denne frot – både bagudrettet og fremadrettet... Og det forklarer jo en hel del!