mandag den 29. november 2010

Vi på Koh Mak

Vi er landet på øen Koh Mak, og ankom fra et lidt easy going bagpacker-prægt sted til Lazy Days som bestemt må betegnes som en opgradering på komforten og en nedjustering i pengepungen... :)

Stedet er som taget ud af Anne fra Grønnebakken i en eksotisk Thai version. Vejen hertil er en lang allé med en rød grussti kantet med gule blomester og majestætiske palmer der knejser mod himlen og synes at gøre al anden vegetation til skamme.

Det er fantastisk smukt og jeg føler mig netop på denne sti meget langt væk hjemmefra. (Tænker at Afrika er et oplagt mål for næste familie tur)




























Området vi bor på er en frodig græsplæne og en lille, men bekvem bungalow ti meter fra den mest paradisiske strand man kan forestille sig. Der er tilpas meget skygge til at det er politisk korrekt at bringe Sofus med uden for døren og til at man kan lune sig i solens stråler efter en lang snorkeltur i vandet.

Få meter fra stranden var Oli og jeg ude og snorkle og så massevis af fisk, en kæmpe krabbe og mange søpølser, som af en eller anden årsag var den største begivenhed på snorkelturen. Slået af selv en stime af regnbuefarvede papegøje-fisk.



























Området byder også på en lille dam med massevis af lotusblomster og derudover snesevis af palmer af forskellig art, som alle har forskellige orkider voksende på sig i skøn botanisk arkitektur. Og de vilde orkideer her slår altså selv min svigermors storblomstrende orkideer når de er bedst.

Vi har nu været her i et par dage, og Frederik, Stina og Sofie tog til et andet resort igår. Det har været super super hyggelit at rejse sammen og nyde oplevelser, god mad og got selskab. Men nu glæder vi os også til at have noget familietid og nyde hinanden.


Ikke overraskende har vi haft lidt svært ved at beslutte os hvor vi skal tilbringe de sidste dage af vores ferie. Vi har brugt lidt tid på at kigge på øens andre resorts og i det hele taget prøvet at afgøre, hvor græsset er grønnest, palmerne højest og stranden finest. Og entop i dag er vi kommet frem til at lukke af for den indre bankrådgiver, give fanden i det hele og blive på Lazy day! Det er dejligt at have taget en beslutning. Og vi bilder os ind at vi har fortjent det med den lidt rocky start vi har haft på turen.



De næste par dage står den på massage, lidt forsigtig knallertkørsel (som både Sofus og Oli er vilde med!)rundt på øen, lidt kajaksajlads (uden Sofus) og måske en overnatning for familiens store drenge på en øde ø...



Jeg selv bliver bevilliget lidt alenetid med en bog i solen og en cooking class. Dejligt.

1 kommentar:

  1. Kære alle 4
    Rart at I nyder det i fulde drag. Vi glæder os altid til at læse om jeres fantastiske oplevelser. Snart er det minus 10 grader, 40 cm. sne og en bidende blæst. Kong Vinter hersker i Danmark.
    Knus herfra

    SvarSlet