torsdag den 11. november 2010

Status på patienterne

Nu har vi været på hosptalet i fire dage. Nicolai endte med diagnosen Bihulebtændelse og har fået en røvfuld medicin for det, og er i bedring omend han stadig er træt.

Sofus har haft en god gang lungebetændelse, men har modtaget god og effektiv behandling. Han er lidt dvask, men stadig i godt humør og aktiv, dog i kortere intervaller end normalt. Det lader til at vi skal være her et par dage endnu, indtil de er sikre på at Sofus er helt på toppen.

Stadig med et smil på, og fræk nok til at stjæle strømmen til computeren!




Vi har et godt og holde humøret oppe. Ikke mindst fordi skæbnen vil at hele Thailand er ramt af regn, regn og atter regn. Så når nu det skulle være, så er det ikke det dårligste tidspunkt at have to værelser (hvor vi ellers har boet på eet værelse på 10 m2), så Sofus får ro og Oli har plads til at snakke og lege.

Der klippes, klistres og limes på livet løs med små opgaver fra Danmark. Stor succes!

Om aftenen kobler vi dvd afspilleren til og smider puder og tæpper på gulvet, finder guf og slik frem og laver biograf. Det er møghyggeligt!

Oliver og jeg var en tur til Pattong Beach forleden aften, hvor vi fik massage og kigget lidt på boderne. Et meget hektisk sted med mange, mange turister.

Op med stængerne, på med Mario og så sor nydes der!

Vi får mægtig god service fra Tryg i Danmark, hvor der er læger, som følger vores journaler og sikrer at vi får den rette behandling. Desuden er der en Jyde ansat på hospitalet, som fungerer som tolk, hvis der er noget, vi er i tvivl om. Så alt i alt føler vi os i trygge hænder og skal blot have disse dage oversået, før vi så finder ud af, hvor vi tager hen af i Smilets Land.

Sidst men ikke mindst modtager vi gerne gode tanker og karma fra DK om at jeg selv og Oli ikke bliver ramt af samme omgang. Jeg mærker lidt kløen i halsen og træthed, mens Oliver ikke er til at slå ud! Fantastisk :)

3 kommentarer:

  1. God bedring til Nick og lille Sofus

    SvarSlet
  2. Hej med jer!!
    Det lyder som om I klarer den, på trods af adskellige sten af varierende størrelse på jeres vej! Jeg synes specielt godt om din tilgang til ophold på 4-stjernet hospital kontra regn regn regn:0) Jeg er rigtig glad for at I er væk i så lang tid, at I kan nå det hele; hospital i tørvejr og solluksus på stranden om kort tid :0)
    Håber I snart alle er helt raske igen!
    De største knus fra os i Allerød - med gråvejr og en halv storm uden for vinduerne - Lotte

    SvarSlet