Koh Chang hygge

Havet skyler dovent ind over stranden, brisen får stråene i det palmetækkede tag over mig til at rasle og solen skinner fra en skyfri himmel. Sofus sidder på gulvet i den bag-packer prægede restaurant ved siden af mig, hvor vi har taget plads på henslængte puder på gulet ved små borde, mens vi venter på en gang nudler til en sulten baby. Oliver og Nicolai tager et break i vores lille hytte med en bog og Nintendo. (Mario er desværre afgået ved døden grundet en tech fejl, så nu liver andre spil udforsket)

Jeg har taget hul på netforbindelsen og købt 24 timers wifi, og nyder ikke at skulle sidde i et køligt aircon lokale med summende maskiner, for at kunne gå på nettet. Jeg forundres stadig over at afstanden hjemtil idag er så forskellig fra da jeg rejste rundt for 10 år siden. I følelse i al fald.

Igår aftes sad vi sammen med Frederik og Stina og Sofie og spiste lækker barbeque mad med en (to) flasker kold hvidvin og nød aftenen. Idag er planen at vi skal ud og ride på elefanter. Det er lige et dagsprogram, som er til at holde ud.
...
Og så fløj der lige et par timer, og elefantturen blev rykket til i morgen. I stedet tog Nicolai til barbar (en trykfejl, der skal have lov at leve:) ) og ud og handle lidt, mens Sofus tog en lur og Oliver og jeg fik lidt massage. ”Mor jeg vil gerne prøve at få fodmassage på ryggen” – Og det fik han så, og nød det. Han er skrap til at turde prøv e at sige ord på engelsk, og når han siger: ”Very nice” til Thaidamen, som masserer, så piber alle thaipigene af grin, og Oliver bliver helt flov. Det er et skønt syn.

Nu er klokken ved at være 17:00 vi har sat os på en solplads i den nedadgående sol på et plateau i restauranten og Nick og Frederik er taget afsted på en kajaktur i solnedgangen. Stina og jeg fikser ige lidtd mad til ungerne og nyder, at det er ordnet blot ved et fingerprej, og ikke flere timer i køkkenet.