Så er vi endelig kommet vel afsted. I skrivende stund i flyveren på den lille bærbare, og så bliver det lagt op på boggen, når vi kommer til et sted med et hotspot i Bangkok.
Først og fremmest tak til den loyale og trofaste afskedskomitee i Kastrup. Olde, Susan og Lony vinkede farvel med Nanna som surprise-vinker. Skønt!
Vi er nødt til at dele en lidt paradoksal ting med jer. Vi tror at universet er ude efter os, og vi har fået tirret Guden for Forsinkelser. For første gang i vores snart ti år lange forhold har vi faktisk forsøgt at være på forkant og i god tid med diverse ting. Alle pas blev tjekket for udløbsdator for 3 uger siden, vi fik pakket størstedelen af vores tøj og gear en uge før afrejse, og vi tog i lufthavnen to timer før i stedet for den ene time, som som anbefaledes fra fyselskabets side.
Og nu er det så at bolden begynder at rulle. Ved check in får Nick at vide, at han lige må e tur forbi lufthavns politiet, for at få et stempel i passet, da der skal være 6 mdr til udløbsdato, og Nick kun havde 3. I løb med Nanna og Oli i opstemt humør (”Vi skal på politistationen!”), men dog stadig med en mellemtid der ikke giver grund til panik. Og så er vi klar til at modtage vores boarding kort, da der breder sig en bekymret panderynken på den meget velsoignerede repræsentant fra Thai Airways. Lidt småspændt venten og snak om, at det åbenbart ikke denne gang heller ikke skal lykkes at ose rundt i taxfree og sidde og nyde den nok dyreste øl i København, før vi flyver. Alt går i orden med systemet, men vi må direkte til gaten, dog stadig uden ’last call’ hængende i højtaleren.
Da vi endelig kommer ned til gaten (som selvfølgelig er placeret længst væk) i rask gang, med et smil om læben, fordi vi netop stiller os op bag det sidste par, som er ved at boarde, bliver Nick pludselig idt småbleg.... ”Min taske....” – Oh ak og ve, tasken med computer,dvd, diverse opladere, kamera osv. er pist væk. Den kan være ale steder fra check in skranken til toilettet til gaten!
Nick af sted i fuld firspring, og mig op til skranken med en forklaring der skulle retfædiggøre at vi risikerede at tibageholde et helt fly... Ind i flyveren med mig og to unger, og vente spændt på om vi skulle hentes ud, fordi Nick ikke ville nå det... – tre min efter, vi havde sat os til rette, kom Nick ned ad gangen, smilende, og ikek mindst svedende. Lang historie kort; tasken var at finde ved security hvor den var blevet scannet. Rekord for løb-gennem-lufthavn må være nået og vi fik hele husstanden og alle vores ting med samme fly.
Men vi mener altså hermed at kunne bevise, at vi er oppe mod højere magter og fralægger os alt ansvar på denne frot – både bagudrettet og fremadrettet... Og det forklarer jo en hel del!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar